Elmarkedet

Fremtidens elnet: hvorfor Danmark får brug for flere batterier, og hvad det betyder for dig

Elforbruget ventes at stige kraftigt, og store batterier på elnettet fra 360 MW til omkring 4.000 MW i 2030. Hvad kilderne siger, hvad der er forecast, og hvad der kan ændre værdien af et hjemmebatteri.

Af Marcus Volsted 9 min læsning

Vindmølle, elmast og batteri: fremtidens elnet AI-genereret

Danmark skal bruge meget mere strøm, og mere af den kommer fra vind og sol. Det giver elnettet brug for fleksibilitet: forbrug, der kan flyttes, forbindelser til nabolandene og lagre som batterier. Her er, hvad Energistyrelsen, Energinet og klimafremskrivningen faktisk skriver om fremtiden, hvad der er forecast og hvad der er målt, og hvad det betyder for et hjemmebatteri. Kort sagt: der kommer langt flere store batterier på elnettet, men det gør ikke automatisk et batteri i dit hus mere værd. Det kan faktisk gå begge veje.

Hvor meget mere strøm skal Danmark bruge?

To officielle fremskrivninger peger samme vej, men med forskellige tal, fordi de bygger på forskellige forudsætninger. Energistyrelsens planlægningsforudsætninger (AF25, november 2025) antager, at Danmarks klimamål nås. Klimastatus og -fremskrivning 2026 (høringsudgave, maj 2026) regner kun med de politikker, der er vedtaget. Begge er forecasts.

Forecast for elforbruget 2024 eller 2025 2030 2035 2050
AF25, klimamål nås (net) ca. 38 TWh (2025) ca. 63 TWh ikke oplyst her ca. 169 TWh
Klimafremskrivning 2026, vedtagen politik (inkl. nettab) 40 TWh (2024) ca. 58 TWh 76 TWh 92 TWh

Drivkræfterne er først og fremmest datacentre, brintproduktion (PtX) og elbiler. Klimafremskrivningen skønner, at elbiler stiger fra omkring 80 % af nysalget i 2025 til omkring 94 % i 2030. Individuelle varmepumper som erstatning for olie- og gasfyr bidrager også. Skønnene svinger meget mellem udgaverne: klimafremskrivningen 2026 har cirka halveret sit forecast for datacentre i forhold til året før, og AF25 regner med 2,7 GW brintkapacitet i 2030 mod det politiske mål på 4 til 6 GW. Det er en grund til at tage tallene som retning, ikke som facit.

Væksten er allerede i gang. Energistyrelsen skriver, at elforbruget i andet kvartal 2026 lå 6,3 % over samme periode i 2025, og elforbruget var rekord i 2025 med lidt over 39.500 GWh.

Hvor mange batterier får elnettet?

Søjlediagram over Energistyrelsens forecast for store batterier på elnettet i MW: 360 i 2026, omkring 4.000 i 2030 og omkring 6.800 i 2050.

Forecast for store batterier på elnettet (AF25) MW
2026 ca. 360
2030 omkring 4.000
2050 ca. 6.800 (heraf ca. 1.000 MW i kombination med solceller)

Energistyrelsen skriver, at stigningen følger af projekter i ansøgningskøen, og at kun en del af de mere usikre projekter er regnet med, fordi ikke alle har fået alle godkendelser. Cirka 2.400 MW antages at komme i Østdanmark og 860 MW i Vestdanmark frem mod 2030. Tallene gælder store batterier og solcelleparker. AF25 omfatter ikke husstandsbatterier. Der findes ingen officiel optælling af, hvor mange hjemmebatterier der står i danske huse. Den store batteriudbygning kommer fra store anlæg, ikke fra villaer.

Energistyrelsen regner også med, at batteriernes hovedindtægt flytter fra systemydelsesmarkederne til day-ahead-markedet, efterhånden som kapaciteten vokser. Det er den samme mekanisme, der allerede har presset prisen på FCR-D-reserver ned med over 90 % siden 2023 (egen beregning). Det er vores tolkning af et forecast, at flere store batterier med tiden kan give mindre prisforskel over døgnet.

Hvorfor er der brug for fleksibilitet?

Energinet skriver i sin redegørelse for elforsyningssikkerhed 2025, at risikoen for effektmangel forventes at stige, især på grund af stigende elforbrug og faldende regulerbar produktionskapacitet. De problemer opstår typisk i vinterhalvåret, hvor vinden udebliver i flere timer eller dage. Energinet er tydelig på batteriernes grænse: korttidslagre som batterier har væsentligt mindre effekt end teknologier med regulerbar kapacitet, når situationen varer flere sammenhængende timer. I september 2026 sendte Energinet en ny redegørelse i høring og anbefaler, at målet justeres til 40 afbrudsminutter i 2036. Energinet skriver, at Danmark får brug for en kapacitetsmekanisme for at leve op til sin pålidelighedsstandard. Det er et udkast, og vi har ikke fundet en politisk beslutning.

Danmark har i dag meget høj forsyningssikkerhed: i 2025 var der i gennemsnit 26 afbrudsminutter pr. elkunde. Det er et landsgennemsnit og siger ingenting om, hvad et batteri i dit hus kan gøre ved et strømsvigt. Læs virker solceller ved strømafbrydelse?

Energinet nævner flere værktøjer: fleksibelt forbrug, for eksempel via tidsdifferentierede tariffer, batteriers deltagelse i systemydelsesmarkeder, reserver på tværs af Norden og en mulig kapacitetsmekanisme. Netselskaberne bruger allerede prisen til at flytte forbrug: om vinteren koster transporten kl. 17 til 21 omkring 9 gange natprisen hos de største netselskaber (fra 1. oktober 2026). Læs Tarifmodel 3.0.

Hvad ændrer sig i markedet?

  • Kvartersafregning. Siden 1. oktober 2025 fastsættes spotprisen for hvert kvarter, 96 gange i døgnet.
  • Nordisk balancering. Den automatiske nordiske mFRR-aktiveringsmarkedet gik i luften 4. marts 2025 og flyttede fra 60 minutters manuel til 15 minutters automatisk balancering.
  • Europæisk platform. Danmark er tilsluttet PICASSO, hvor balanceringsydelser kan udveksles på tværs af landegrænser, og hvor reserverne kan blive billigere (Energinet).
  • DataHub 3.0. Energinet skriver i september 2026, at systemet skal gøre det muligt for uafhængige aggregatorer at levere systemydelser for grupper af mindre enheder, og for husstande at dele overskudsenergi. Der er ikke oplyst datoer.
  • Akutplanen. Den 1. oktober 2026 aftalte politikerne at prioritere nye nettilslutninger. Energilageranlæg ud over brugerens almindelige behov kommer efter almindelige forbrugere. Aftalen nævner ikke batterier i almindelige hjem.

Hvad kan ændre værdien af et hjemmebatteri?

Kan hæve værdien Kan sænke værdien
Elafgiften stiger efter gældende lov igen 1. januar 2028. Det gør egen solstrøm mere værd, men ændrer næsten ikke gevinsten ved at lade fra nettet, fordi afgiften betales på begge sider. Elafgiften forlænges. Regeringens finanslovsforslag for 2027 forventes i oktober. Politikerne kan nå at ændre den.
Mere vind og sol kan give flere timer med meget lave eller negative priser (441 og 265 negative timer i 2025 i Vest og Øst). Mange flere store batterier kan indsnævre prisforskellen og presser reservepriserne.
Nye markedsroller i DataHub 3.0: uafhængige aggregatorer og energideling, datoer endnu ukendte. Tarifmodel 3.0 er godkendt frem til og med 2027. Hvad der kommer efter, er ikke besluttet, og forskellen kl. 17 til 21 kan blive både større og mindre.
Tidsdifferentierede tariffer fortsætter som et værktøj i nettet. Netbalancering beskattes som personlig indkomst, og gruppe 6-anlæg skal vælge, om batteriet må gå én vej.

Værdien af et hjemmebatteri afhænger altså af regler, der kan ændre sig begge veje. Læs kommer elafgiften tilbage i 2028?, netbalancering: hvad kan et batteri tjene? og kan et hjemmebatteri betale sig i 2026?

Bliver batterier billigere?

Priserne på battericeller er faldet kraftigt, men det er ikke det samme som prisen på et installeret hjemmebatteri. BloombergNEF målte i 2025 en global gennemsnitspris for batteripakker til stationære lagre på 70 dollar pr. kWh, 45 % lavere end i 2024. Det er prisen på selve batteripakken, ikke på inverter, installation, moms og avance. Det Internationale Energiagentur (IEA) skrev i 2024, at de globale lithiumbatteriomkostninger forventes at falde yderligere 40 % fra 2023 til 2030. Det er et forecast for hele verden. Vi har ikke fundet et forecast for prisen på et installeret hjemmebatteri i Danmark, og ingen kan love, hvad dit batteri koster om få år. Billigere batterier betyder også flere batterier, som kan sænke, hvad hvert enkelt tjener. Dagens priser kan du se i hvad koster et hjemmebatteri i 2026?

Elbiler kan på sigt blive en del af løsningen, men i 2026 er det stadig forsøg. De første kommercielle løsninger forventes tidligst i 2027. Læs batteri til elbil.

Læs også batteri til huset: hvem har gavn af et husbatteri?. Se vores hjemmebatterier.

Læs også

Kilder

Tjekket 8. oktober 2026. Alle tal for fremtiden er forecasts.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange batterier får Danmark i fremtiden?

Energistyrelsen regner med, at store batterier på elnettet stiger fra ca. 360 MW i 2026 til omkring 4.000 MW i 2030. Det er et forecast, og hjemmebatterier er ikke med.

Hvor mange hjemmebatterier er der i Danmark?

Der findes ingen officiel optælling. Den store udbygning kommer fra store anlæg på elnettet.

Hvor meget mere strøm skal Danmark bruge?

Klimafremskrivningen fra maj 2026 skønner, at elforbruget stiger fra 40 TWh i 2024 til ca. 58 TWh i 2030 og 76 TWh i 2035, især på grund af datacentre, brintproduktion og elbiler. Det er en fremskrivning og ingen garanti.

Kan batterier sikre elforsyningen om vinteren?

Kun delvist. Energinet skriver, at korttidslagre som batterier har væsentligt mindre effekt end regulerbare kraftværker, når vinden udebliver i flere timer eller dage.

Bliver hjemmebatterier billigere?

Prisen på battericeller er faldet kraftigt, og IEA forventede i 2024 yderligere 40 % lavere globale omkostninger fra 2023 til 2030. Vi har ikke fundet et forecast for prisen på et installeret hjemmebatteri i Danmark, og ingen kan love det.

Bliver et hjemmebatteri mere værd i fremtiden?

Det kan gå begge veje. Elafgiften stiger efter gældende lov igen fra 2028, men politikerne kan ændre det. Flere store batterier kan på den anden side presse prisforskellen og reservepriserne.

Er der et ord, du ikke kender? Slå det op i vores ordbog om batterier, el og ladebokse.

Marcus Volsted
Marcus Volsted Medejer af Batteri og Lader

Jeg skriver vores guides. Hvert tal er tjekket mod kilder som Energistyrelsen, Bolius og producenternes datablade, før det bliver udgivet.

Læs også

Alle guides