Ordbog: hjemmebatterier, solceller, varmepumper, elbil og elmarked

Nødstrøm, også kaldet backup, betyder, at et batterianlæg holder strømmen kørende i hele huset eller i udvalgte grupper, hvis elnettet falder ud. Det kræver en inverter med nødstrømsfunktion og en installation, hvor elinstallatøren har koblet de valgte grupper til. Ikke alle batteriløsninger kan levere nødstrøm, så spørg altid til det konkrete anlæg.

Ø-drift betyder, at et anlæg kører adskilt fra elnettet og forsyner huset alene, fx under en strømafbrydelse. Anlægget skal af sikkerhedshensyn automatisk koble sig fra nettet, så der ikke sendes strøm ud på ledninger, som netselskabet arbejder på. Ikke alle anlæg kan køre i ø-drift.

En nødtavle er en lille ekstra eltavle, hvor de grupper, der skal have strøm ved strømsvigt, er flyttet over. Kun det, der hænger på nødtavlen, kører videre på batteriet, og resten af huset er uden strøm, til nettet er tilbage. Elektrikeren bygger nødtavlen og flytter grupperne.

En omskifter skiller huset fra elnettet og kobler det på batteriets nødstrøm. Fagfolk kalder den TSE, Transfer Switching Equipment, og en automatisk udgave kaldes ATS. Sikkerhedsstyrelsen skriver, at ø-drift kræver en hybrid-inverter og en sådan omskifter. Den skal sættes op af en autoriseret elinstallatør.

EPS står for Emergency Power Supply og er den udgang på en hybrid-inverter, som leverer nødstrøm, når elnettet er væk. Kun det, der er koblet til udgangen, får strøm. Er intet koblet til, sker der ingenting, selv om inverteren har funktionen. Derfor skal du altid spørge, hvad der er koblet til.

Anti-islanding er den sikkerhedsfunktion, der får en inverter til at koble fra, når elnettet er væk, så den ikke sender strøm ud på ledningerne. Energistyrelsen skriver, at det ikke er lovligt at sende strøm ud på nettet ved strømafbrydelse, fordi det kan være en risiko for dem, der reparerer kablerne.

Uden elnettet skal inverteren levere al strøm selv, fase for fase, og hver fase har sin egen grænse. En 10 kW-inverter giver ca. 3.300 W pr. fase uden nettet. Det, der hænger på én fase, kan ikke låne effekt fra de to andre. Derfor kan du ikke tænde alt på én gang.

Startstrøm er det ekstra stød, en motor trækker, når den starter. En almindelig motor kan trække 5,5 til 7 gange sin normale strøm i opstarten, og kompressorer op til 8 gange. Varmepumper med inverter starter blødere. Ved nødstrøm kan startstrømmen få inverteren til at slå fra, hvis effekten ikke slår til.

Off-grid betyder strengt taget et hus, der slet ikke er koblet på elnettet. Det er noget andet end nødstrøm, hvor huset er på nettet, men batteriet kan holde noget kørende, når nettet er nede. Mange bruger ordet om nødstrøm. Et hus helt uden elnet sælger vi ikke.

En UPS er et lille batteri mellem stikkontakten og fx en computer, så den holder strøm i et stykke tid, hvis stikkontakten mister strøm. Det er noget andet end et fast hjemmebatteri, som skal monteres af en autoriseret elinstallatør. Nødstrøm til huset er ikke en UPS, og vi lover ikke et bestemt antal timer.

En generator er en motor, der laver strøm, når elnettet er væk. Sikkerhedsstyrelsen skriver, at du som privatperson aldrig må arbejde på de faste elinstallationer. Sundhed.dk nævner indendørs brug af benzindrevne aggregater som en årsag til dødelig kulilteforgiftning. Spørg en autoriseret elinstallatør, før noget kobles til husets installation.

Hjemmeberedskab betyder, at du og din husstand kan klare jer selv, hvis en krise rammer. Myndighedernes anbefaling er tre døgn. Den er vejledende og ikke en pligt. Styrelsen for Samfundssikkerhed har en tjekliste med bl.a. vand, mad, medicin, lys, varme og en radio på batterier.

Afbrydelsesminutter er det antal minutter, en gennemsnitlig elkunde er uden strøm på et år. I 2025 var det 25,9 minutter fordelt på 0,51 afbrydelser pr. kunde, ifølge Green Power Denmark. Kun afbrydelser på over 1 minut tæller med. Strømsvigt er altså sjældne, men de sker.

Et hjemmebatteri, også kaldet husbatteri eller husstandsbatteri, er et batteri, der gemmer strøm i hjemmet, så den kan bruges senere. Det kan lades op med overskudsstrøm fra solceller eller fra elnettet, når strømmen er billig, og forsyne huset, når prisen er høj, eller når solen er gået ned.

En kilowatt-time (kWh) er en måleenhed for energi, altså hvor meget strøm der bruges eller kan gemmes. Et batteri på 10 kWh kan fx levere 1 kW i 10 timer eller 2 kW i 5 timer. Både batteriers størrelse og din elregning opgøres i kWh.

En kilowatt (kW) er en måleenhed for effekt, altså hvor meget strøm der bruges eller leveres i øjeblikket. For et hjemmebatteri angiver kW, hvor hurtigt det kan lade op og aflade. Forskellen på kW og kWh svarer til forskellen på fart og strækning.

Brugbar kapacitet er den del af batteriets samlede kapacitet, du reelt kan bruge. En lille del holdes i reserve for at skåne cellerne, så et batteri på 10,24 kWh fx kan have omkring 9,7 kWh brugbar kapacitet. Sammenlign derfor altid batterier på den brugbare kapacitet.

LFP står for lithium-jern-fosfat (LiFePO4) og er den batterikemi, de fleste moderne hjemmebatterier bruger. LFP er kendt for høj sikkerhed, lang levetid og mange op- og afladninger, og cellerne indeholder ikke kobolt. Til gengæld vejer de lidt mere pr. kWh end andre lithium-typer.

En cyklus er én fuld opladning og afladning af et batteri. Producenter angiver levetiden i cyklusser, fx 6.000 eller 8.000, målt under bestemte testforhold. Bruges batteriet én fuld cyklus om dagen, svarer 6.000 cyklusser til over 16 år, men den reelle levetid afhænger også af temperatur og brug.

DoD står for Depth of Discharge og angiver, hvor stor en del af batteriets kapacitet der bruges, før det lades op igen. En DoD på 90 % betyder, at 90 % af kapaciteten tages i brug. En høj tilladt DoD giver mere brugbar energi ud af det samme batteri.

SoC står for State of Charge og er batteriets aktuelle opladning i procent, ligesom en benzinmåler. 100 % betyder fuldt opladet, og 0 % betyder, at den brugbare kapacitet er brugt. Batteriets app viser typisk SoC i realtid, så du kan følge med.

Virkningsgraden angiver, hvor stor en del af den strøm, du lader ind i batteriet, du får ud igen. En virkningsgrad på 95 % betyder, at cirka 5 % tabes som varme undervejs. Jo højere virkningsgrad, jo mindre strøm går tabt, og jo bedre bliver økonomien i batteriet.

BMS står for Battery Management System og er batteriets indbyggede styresystem. Det overvåger spænding, strøm og temperatur i cellerne, beskytter mod overopladning og for dyb afladning og holder cellerne i balance. Et godt BMS er afgørende for både sikkerhed og levetid.

En hybrid-inverter forbinder hjemmebatteriet, solcellerne og husets elinstallation. Den omdanner jævnstrøm (DC) fra batteri og solceller til vekselstrøm (AC), som husets apparater bruger, og styrer, hvornår batteriet lader op og aflader. Et hjemmebatteri kræver en inverter, der passer til batteriet.

Et DC-koblet batteri sidder sammen med solcellerne på den samme hybrid-inverter, så strømmen omformes færre gange. Et AC-koblet batteri har sin egen inverter og kobles på husets vekselstrøm, hvilket gør det nemt at eftermontere på et eksisterende solcelleanlæg. DC-kobling giver typisk en lidt højere samlet virkningsgrad.

Et modulopbygget batteri består af flere batterimoduler, der stables eller kobles sammen, ofte i et tårn. Du kan starte med få moduler og udvide senere, fx når du får elbil eller varmepumpe. Typisk kan moduler kun kombineres inden for samme batteriserie, så tjek producentens regler før en udvidelse.

C-rate angiver, hvor hurtigt et batteri kan lade op eller aflade i forhold til sin kapacitet. 1C betyder fuld op- eller afladning på én time, 0,5C på to timer. En højere C-rate giver mere effekt på én gang, men belaster cellerne mere.

Selvafladning er det lille energitab, der sker, når et batteri står ubrugt. LFP-batterier har lav selvafladning, så et opladet batteri holder på strømmen i lang tid. Batteriets styresystem og den tilsluttede inverter bruger desuden en smule strøm i standby.

Peak shaving betyder, at batteriet leverer strøm, når husets forbrug topper, så der trækkes mindre fra elnettet i de dyreste timer. Med de tidsdifferentierede nettariffer er det især spidslasten kl. 17 til 21, der er dyr. Peak shaving kan derfor sænke elregningen og aflaste elnettet.

Batterigarantien er producentens løfte om, at batteriet virker og bevarer en vis kapacitet i en given periode, ofte begrænset af et antal år eller en samlet mængde afleveret energi. Den kommer oven i den lovpligtige reklamationsret på 2 år. Læs altid de konkrete garantivilkår for det enkelte batteri.

IP-klassen viser, hvor godt et apparat er beskyttet mod støv og vand, efter standarden IEC 60529. Første tal gælder faste stoffer og støv, andet tal vand. IP65 betyder støvtæt og beskyttet mod vandstråler, så produktet kan stå udendørs. IP20 beskytter kun mod berøring med fingre og er til indendørs brug.

IEC 62619 er den internationale sikkerhedsstandard for genopladelige lithium-celler og -batterier til industriel brug, herunder stationære batterier til energilagring. Standarden stiller krav til blandt andet kortslutning, overopladning, varme og intern fejl. Står IEC 62619 i databladet, er batteriet testet efter disse krav.

Termisk løbskhed er en kædereaktion, hvor en battericelle bliver så varm, at den selv frembringer mere varme, hvilket kan føre til brand. Det kan udløses af fx kortslutning, overopladning eller fysisk skade. LFP-celler tåler højere temperaturer end mange andre lithium-typer, men ingen lithium-batterier er helt uden risiko.

Placeringen af et hjemmebatteri afgør både sikkerhed og levetid. Der er ingen bindende danske regler for private batterier, men brancheforeningen TEKNIQ anbefaler fx et isoleret udhus, en garage, et bryggers eller teknikrum, aldrig stue, køkken eller soveværelse. Følg altid producentens krav til temperatur, underlag og afstand, og sæt en røgalarm op i rummet. Det er anbefalinger, ikke lovkrav.

Energistyring, på engelsk Energy Management System (EMS), er software eller udstyr, der styrer husets energi samlet. Det kan fx bestemme, hvornår batteriet lader op, hvornår elbilen lader, og hvornår varmepumpen kører, ud fra elpriser, solcelleproduktion og forbrug. Målet er at bruge strømmen, når den er billigst eller grønnest.

Spotprisen er den pris, strøm handles til på elbørsen Nord Pool dagen før, også kaldet day-ahead-markedet. Siden 1. oktober 2025 fastsættes en pris for hvert kvarter, altså 96 priser i døgnet. Prisen svinger med udbud og efterspørgsel, og et hjemmebatteri kan udnytte forskellen ved at lade op, når prisen er lav.

Elafgift er den afgift, staten opkræver på elforbrug. Fra 1. januar 2026 til 31. december 2027 er elafgiften midlertidigt sænket til EU's minimumssats på 0,8 øre pr. kWh ekskl. moms, mod 72,0 øre i 2025 (kilde: Skatteministeriet og Skattestyrelsen). Efter gældende lov stiger afgiften igen den 1. januar 2028. Strøm, du selv producerer og bruger med det samme, betaler du ikke elafgift af.

Nettariffen er den betaling, dit netselskab opkræver for at transportere strømmen frem til dit hjem. Hos de fleste netselskaber er tariffen tidsdifferentieret: billigst kl. 0 til 6, dyrest i spidslasten kl. 17 til 21 og højest om vinteren. Et hjemmebatteri kan flytte forbrug væk fra de dyre timer.

Tarifmodel 3.0 er den model for nettariffer, som næsten alle danske elkunder har været på siden 1. januar 2024. Den er udviklet af netselskaberne og godkendt af Forsyningstilsynet til og med 2027. Døgnet er delt i lavlast kl. 0 til 6, højlast kl. 6 til 17 og 21 til 24 og spidslast kl. 17 til 21. Tarifferne er højere i vinterhalvåret, oktober til marts, end i sommerhalvåret. Hos flere netselskaber er vintertariffen i spidslasten ni gange så høj som om natten.

Spidslast er tidsrummet kl. 17 til 21, hvor elnettet er mest belastet, og hvor nettariffen er højest hos de fleste netselskaber. Om vinteren kan tariffen i spidslasten være flere gange højere end om natten. Det er her, et hjemmebatteri gør mest gavn, fordi det kan dække forbruget med strøm, der er ladet op billigere.

Timeafregning betyder, at dit elforbrug måles og afregnes efter prisen i det enkelte tidsrum i stedet for en fast gennemsnitspris. Det kræver en fjernaflæst elmåler. Siden oktober 2025 sættes elprisen pr. kvarter, og netselskaberne er ved at gå over til at måle forbruget hvert kvarter, så timeafregning gradvist bliver til kvartersafregning.

Kvarterspris betyder, at elprisen fastsættes for hvert kvarter i stedet for hver time. Elmarkedet skiftede til kvarterspriser 1. oktober 2025, og elmålerne overgår gradvist til at sende data hvert kvarter. Radius Elnets analyse fra efteråret 2025 viste kun bittesmå forskelle for private kunder mellem time- og kvartersafregning. Kun variable elaftaler afregnes pr. kvarter.

Nettoafregning er ordningen, hvor solcelleejeres egen produktion modregnes i forbruget, så man ikke betaler afgifter af den strøm, man selv producerer og bruger. Nye anlæg afregnes øjeblikkeligt (gruppe 3): strømmen skal bruges i samme øjeblik, den produceres. Overskuddet sælges med det samme til elnettet via en produktionsaftale.

Afregningsgruppe 6 er den gamle, årsbaserede nettoafregning for solceller, hvor forbrug og produktion opgøres samlet over et helt år. Ordningen er lukket for nye anlæg og gælder kun anlæg på højst 6 kW, som blev nettilsluttet eller købt senest 19. november 2012 og tilmeldt rettidigt. I dag er det kun elafgiften, der udlignes over året, og ordningen gælder til og med 19. november 2032. Nye anlæg kommer i gruppe 3. Vil du bevare retten til støtte, skal et nyt batteri ifølge Energistyrelsen enten kun kunne aflade egen solcellestrøm eller kun lade fra elnettet.

Indfødningstarif er en betaling, som netselskabet kan opkræve for den strøm, du sender ud på elnettet, fx overskud fra solceller. Netselskaberne har måttet opkræve den siden 1. januar 2023, og satsen er typisk få øre pr. kWh og varierer mellem selskaberne. Den trækkes normalt fra det, du får for overskudsstrømmen.

Netbalancering betyder at hjælpe med at holde balancen mellem produktion og forbrug i elnettet, så frekvensen holder sig omkring 50 Hz. Energinet køber fleksibilitet fra enheder, der hurtigt kan øge eller mindske forbrug eller produktion. Hjemmebatterier kan deltage via en aggregator, og betalingen beskattes som personlig indkomst. Skatterådet afgjorde i marts 2026, at et batteri ikke er et vedvarende energianlæg, så indtægten hører ikke under 7.000 kr.-reglen for solceller.

Balancemarkedet er de markeder, hvor Energinet køber reserver, der holder elnettet stabilt. Her betales aktører for at stå klar til at øge eller mindske produktion eller forbrug med kort varsel, og for den energi, de leverer. Små enheder som hjemmebatterier deltager typisk samlet gennem en aggregator.

En aggregator samler mange små enheder, fx hjemmebatterier, elbiler og varmepumper, og byder deres fleksibilitet ind på Energinets markeder som én samlet enhed. Enhederne skal godkendes af Energinet, før de må levere. Du får en andel af indtjeningen, mens aggregatoren styrer, hvornår batteriet bruges til at hjælpe elnettet. Mindste bud i FCR-D i Østdanmark er 0,1 MW, så et enkelt hjemmebatteri skal gennem en aggregator.

FCR står for Frequency Containment Reserve og er den hurtigste reserve i elnettet. Den aktiveres automatisk inden for sekunder, når frekvensen afviger fra 50 Hz. I Vestdanmark (DK1) hedder den FCR, mens Østdanmark (DK2) bruger varianterne FCR-N og FCR-D. Batterier egner sig godt, fordi de kan reagere lynhurtigt. Prisen for FCR-D i Østdanmark er faldet cirka 92 % fra 2023 til 2026 (vores beregning på Energinets data).

aFRR står for automatic Frequency Restoration Reserve. Det er en automatisk reserve, der tager over efter FCR og bringer frekvensen tilbage til 50 Hz, så de hurtigste reserver bliver frigjort igen. Energinet styrer den centralt med et løbende reguleringssignal til de deltagende enheder.

mFRR står for manual Frequency Restoration Reserve. Det er en reserve, som Energinet aktiverer ved større ubalancer i elnettet, fx hvis et kraftværk falder ud, eller produktionen fra vind og sol afviger meget fra prognosen. Enhederne skal kunne levere fuld effekt 15 minutter efter aktivering.

Danmark er delt i to elprisområder: DK1 er Jylland og Fyn, og DK2 er Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. DK1 hører til det kontinentaleuropæiske elsystem og DK2 til det nordiske. Områderne har hver sin spotpris, som ofte er ens, men kan afvige, når forbindelserne mellem områderne er fyldt op.

Netselskabet ejer og driver elnettet i dit område og står for din elmåler. Du kan ikke vælge netselskab, det afhænger af, hvor du bor, fx Radius, Cerius, N1 eller Konstant. Netselskabet opkræver nettariffen og skal have besked, før et hjemmebatteri eller solcelleanlæg tilsluttes.

Elhandelsselskabet er det selskab, du køber strøm hos, og som sender din elregning. Du kan frit vælge og skifte elhandelsselskab. Har du solceller, sælger du overskuddet gennem en produktionsaftale, som du selv indgår, ofte med et elhandelsselskab.

Engrosmodellen betyder, at elhandelsselskabet er din eneste kontakt og samler alle udgifter på én regning: strøm, nettarif, afgifter og abonnementer. Modellen trådte i kraft 1. april 2016, så du ikke længere får en separat regning fra netselskabet.

Energinet er den statsejede virksomhed, der driver det overordnede el- og gastransmissionsnet i Danmark. Energinet har ansvaret for forsyningssikkerheden, holder balancen i elnettet, køber reserver og driver DataHub, hvor måledata fra alle danske elmålere samles. Energinet ejer ikke det lokale elnet, det gør netselskaberne.

DataHub er Energinets centrale it-system for alle danske elmålere og måledata. Her samles oplysninger om forbrug, produktion og hvilket elhandelsselskab du bruger, og det er herfra, elregningen bliver beregnet. Du kan selv se dine egne data gratis på Eloverblik.dk.

En fjernaflæst elmåler er en digital elmåler, som netselskabet aflæser automatisk over nettet. Alle danske elkunder skulle have en fjernaflæst måler ved udgangen af 2020. Måleren registrerer forbruget for hvert tidsrum, hvilket gør det muligt at afregne efter time- eller kvarterspriser og at se dit forbrug på Eloverblik.dk.

Et solcelleanlæg omdanner sollys til strøm. Det består af solpaneler på tag eller jord og en inverter, der gør strømmen brugbar i huset. Strøm, du ikke bruger med det samme, kan gemmes i et hjemmebatteri eller sælges til elnettet.

Wp står for watt-peak og angiver et solpanels maksimale effekt under standardiserede testforhold. 1 kWp er 1.000 Wp. Et anlæg på 6 kWp kræver ifølge Bolius omkring 15 paneler, men den faktiske produktion afhænger af sol, retning, hældning og skygge.

En inverter, også kaldet vekselretter, omdanner solcellernes jævnstrøm (DC) til vekselstrøm (AC), som husets apparater og elnettet bruger. Uden inverter kan strømmen fra solpanelerne ikke bruges i hjemmet. En hybrid-inverter kan desuden styre et hjemmebatteri.

Egetforbrug er den del af solcellestrømmen, du selv bruger i stedet for at sælge den. Egetforbrug er typisk det mest værdifulde, fordi du sparer elpris, tariffer og moms på den strøm, du ikke køber, mens overskud sælges til en lavere pris. Et hjemmebatteri kan øge egetforbruget markant.

Overskudsproduktion er den solcellestrøm, huset ikke bruger i det øjeblik, den produceres. Uden batteri sælges overskuddet til elnettet til spotprisen minus gebyrer, og den er ofte lav midt på dagen. Med et hjemmebatteri gemmes overskuddet til aftenen i stedet.

En produktionsaftale er den aftale, du som solcelleejer indgår med et elselskab, der køber den overskudsstrøm, dit anlæg sender ud på elnettet. Ifølge Energistyrelsen skal du selv indgå aftalen. Du får typisk spotprisen fratrukket tariffer og gebyrer, så vilkårene varierer mellem selskaberne.

Selvforsyningsgraden angiver, hvor stor en del af husets samlede elforbrug der dækkes af egen produktion. En selvforsyningsgrad på 60 % betyder, at 60 % af strømmen kommer fra dine egne solceller. Et hjemmebatteri øger selvforsyningsgraden, fordi dagens strøm kan bruges om aftenen.

MPPT står for Maximum Power Point Tracking. Det er en funktion i inverteren, der løbende finder det punkt, hvor solpanelerne giver mest effekt. Invertere med flere MPPT-indgange kan håndtere paneler, der vender i forskellige retninger, mere effektivt.

En streng er en række solpaneler, der er koblet i serie og tilsluttet inverteren sammen. Panelerne i en streng påvirker hinanden, så skygge på ét panel kan sænke produktionen for hele strengen, medmindre der bruges optimerere eller mikroinvertere.

En mikroinverter er en lille inverter, der sidder ved hvert enkelt solpanel i stedet for én central inverter. Det gør anlægget mindre følsomt over for skygge og giver overvågning panel for panel, men løsningen er typisk dyrere pr. kWp.

Degradering er det gradvise fald i et solpanels ydelse over tid. Målinger samlet af det amerikanske forskningslaboratorium NREL viser et typisk fald på omkring 0,5 % om året, og mange producenter garanterer en bestemt ydelse efter 25 år. Tjek den konkrete ydelsesgaranti i databladet for det panel, du vælger.

Årsproduktionen er den mængde strøm, et solcelleanlæg producerer på et år, målt i kWh. Bolius regner med, at et anlæg på 6 kWp giver omkring 6.000 kWh om året. Det meste kommer fra april til september, mens december og januar tilsammen kun giver omkring 3 % af årets produktion.

Skat af solcellestrøm gælder den indtægt, du får ved at sælge overskudsstrøm til elnettet. Ifølge Skattestyrelsen skal du kun betale skat, hvis du har solgt el for mere end 7.000 kr. på et år. Er salget højere, skal 60 % af det overskydende beløb skrives på årsopgørelsen. Bundfradraget gælder pr. ejer, og den strøm, du selv bruger, er skattefri, også når den har været gemt i et batteri.

En varmepumpe er et opvarmningsanlæg, der henter varme fra udeluften, jorden eller husets udsugningsluft og bruger strøm til at løfte den til en højere temperatur. Ifølge Energistyrelsens SparEnergi giver en varmepumpe 3 til 6 kWh varme for hver kWh el. Derfor er den langt billigere i drift end almindelig elvarme.

COP står for Coefficient of Performance og angiver, hvor mange kWh varme varmepumpen leverer pr. kWh el i ét bestemt driftspunkt. En COP på 4 betyder 4 kWh varme for 1 kWh el. Tallet måles efter standarden EN 14511, fx ved 7 °C ude og 35 °C fremløb (A7/W35), og siger derfor ikke alt om en dansk vinter.

SCOP står for Seasonal Coefficient of Performance og er varmepumpens gennemsnitlige effektivitet over en hel fyringssæson. SCOP 3 betyder cirka 3 kWh varme pr. kWh el i løbet af året. På Energistyrelsens varmepumpeliste opgives SCOP ved gennemsnitlige klimaforhold, så pumper kan sammenlignes på samme grundlag.

Årsvirkningsgrad er varmepumpens effektivitet til rumopvarmning over et helt år, opgivet i procent efter EU's ecodesign-regler. Bygningsreglementet kræver mindst 110 % for et almindeligt anlæg, svarende til en SCOP på omkring 2,83 for luft-til-vand med radiatorer. Den faktisk målte værdi i et bestemt hus kaldes ofte SPF.

En luft-til-vand varmepumpe henter varme fra udeluften og afleverer den til husets vandbårne varme, altså radiatorer eller gulvvarme, og til det varme brugsvand. Den består af en udedel og en indedel og er den mest almindelige erstatning for olie- og gasfyr. Huset skal have plads til en udedel, der overholder støjgrænserne mod naboen.

En luft-til-luft varmepumpe henter varme fra udeluften og blæser den direkte ind i et eller flere rum. Den kan ikke lave varmt brugsvand og kræver ikke radiatorer. Energistyrelsen anbefaler den især til sommerhuse og som supplement til husets øvrige varme, fx i et hus med elradiatorer.

Jordvarme er en væske-til-vand varmepumpe, der henter varme fra jorden gennem slanger med frostsikret væske, som graves ned i haven eller føres ned i en dyb boring. Jordvarme giver ingen støj udenfor og har høj effektivitet hele året. Anlægget kræver tilladelse fra kommunen, før arbejdet går i gang.

En brugsvandsvarmepumpe er en lille varmepumpe, der kun laver varmt brugsvand. Den suger typisk luft fra bryggers, bad eller køkken og bruger varmen i luften til at varme vandet i en indbygget beholder. Den er oplagt, hvis huset opvarmes på anden vis, og det varme vand ellers er dyrt at lave.

Kølemidlet er den væske i varmepumpen, der fordamper og kondenserer og derved flytter varmen. R290 er propan, et naturligt kølemiddel med meget lav klimapåvirkning, mens fx R32 og R410A er F-gasser. EU's F-gasforordning forbyder fra 1. januar 2027 nye monoblok-varmepumper op til 12 kW med kølemidler, der har en GWP på 150 eller mere.

Fremløbstemperaturen er temperaturen på det vand, varmepumpen sender ud til radiatorer eller gulvvarme. Jo lavere fremløbstemperatur, jo mere effektiv er varmepumpen: Teknologisk Institut angiver, at COP falder 2 til 3 % for hver grad, fremløbet hæves. Gulvvarme og store radiatorer klarer sig med lav temperatur og passer derfor godt til en varmepumpe.

En varmtvandsbeholder gemmer det varme brugsvand, som varmepumpen laver, og er enten bygget ind i indedelen eller står for sig selv. En buffertank er en ekstra vandbeholder i varmeanlægget, der gemmer varme, så varmepumpen undgår mange korte start og stop. Begge kan bruges til at gemme varme, når strømmen er billig.

En elpatron er et elektrisk varmelegeme i varmepumpens vandbeholder, der fungerer som backup, når varmepumpen ikke kan klare varmebehovet alene, fx på de koldeste dage. Elpatronen laver kun 1 kWh varme pr. kWh el og er derfor dyr i drift. Den bør indstilles, så den kun slår til, når det er nødvendigt.

Afrimning er den proces, hvor en luft-til-vand eller luft-til-luft varmepumpe smelter is af udedelens fordamper. I fugtigt frostvejr sætter der sig rim på udedelen, og varmepumpen afrimer automatisk, typisk ved kortvarigt at vende processen. Det bruger lidt ekstra energi, og vandet fra afrimningen skal kunne løbe væk.

Energimærkningen af varmepumper er EU's mærke, der viser energiklassen for rumopvarmning, i dag på en skala fra A+++ til D. Mærket viser også varmeydelse i kW for forskellige klimazoner og støjniveauet i dB. EU arbejder på en ny skala fra A til G, så tjek, hvilken skala et mærke bruger, når du sammenligner.

Varmepumpelisten er Energistyrelsens liste over varmepumper på SparEnergi.dk, hvor effektiviteten er dokumenteret af et uafhængigt, akkrediteret testlaboratorium. Listen viser blandt andet SCOP med radiatorer og gulvvarme, ydelse, støj og energimærke, og den opdateres løbende. Den er et godt sted at sammenligne konkrete modeller.

Varmepumpepuljen er Energistyrelsens tilskudsordning til boligejere, der skifter olie- eller gasfyr, elvarme eller biokedel ud med en luft-til-vand varmepumpe eller jordvarme. I 2026 er tilskuddet 27.000 kr., og boligen må ikke kunne få fjernvarme. Puljen fordeles efter først til mølle og er åben til 30. november 2026, eller til den er tom. Du skal have tilsagn, før du skriver under med installatøren, og du kan ikke få håndværkerfradrag for det samme arbejde.

Reduceret elafgift for elvarme er en lavere afgift på elforbrug over 4.000 kWh om året i helårsboliger, der er registreret som elopvarmede i BBR. I 2026 og 2027 er den almindelige elafgift sænket til EU's minimum på 0,8 øre pr. kWh, så ordningen giver stort set ingen fordel i den periode. Den er dog ikke afskaffet.

Varmetabet er den varmeeffekt, huset mister på en meget kold dag, og det beregnes efter standarden DS 418, normalt ved en udetemperatur på minus 12 °C. Dimensionering betyder at vælge en varmepumpe, der passer til det beregnede varmetab. En for lille pumpe overlader for meget til elpatronen, mens en for stor starter og stopper for ofte.

Støj fra varmepumper handler om lyden fra udedelen. Kommunerne bruger Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, og i almindelige parcelhusområder må støjen om natten, kl. 22 til 7, højst være 35 dB(A) hos naboen. Energistyrelsen har en støjberegner, og mange varmepumper har en stille natfunktion.

SG Ready er et tysk mærke fra brancheforeningen Bundesverband Wärmepumpe, der viser, at en varmepumpe kan styres udefra via et standardiseret signal. En energistyring eller inverter kan dermed bede varmepumpen om at køre mere, når der er overskud fra solcellerne, eller mindre, når strømmen er dyr. Mærket er ikke en officiel dansk ordning.

En varmepumpe og et hjemmebatteri kan arbejde sammen, så varmepumpen kører på solcellestrøm, der er gemt i batteriet, eller på strøm ladet op om natten, når nettariffen er lavest. En varmepumpe øger husets elforbrug markant, særligt om vinteren, så det har betydning for, hvor stort et batteri der giver mening.

En ladeboks er en fastmonteret lader til elbil, som installeres på væggen eller en stander ved hjemmet. Den lader langt hurtigere og mere sikkert end et almindeligt stik og kan ofte styres via app, så bilen lader, når strømmen er billig.

Type 2 er standardstikket til AC-opladning af elbiler i Europa. Næsten alle nye elbiler og ladebokse i Danmark bruger Type 2. Nogle ladebokse har fastmonteret kabel, andre har et udtag, hvor du bruger dit eget Type 2-kabel.

CCS står for Combined Charging System og er standardstikket til DC-hurtigladning i Europa. Det bygger videre på Type 2-stikket med to ekstra ben til jævnstrøm. CCS bruges på hurtigladere langs vejene, ikke på almindelige ladebokse derhjemme.

AC-opladning er opladning med vekselstrøm, som er den måde, elbiler lader på derhjemme og ved de fleste destinationsladere. Bilens indbyggede lader omformer strømmen til batteriet, og den maksimale ladeeffekt afhænger derfor både af ladeboksen og bilen.

DC-opladning, også kaldet hurtigladning, sender jævnstrøm direkte til bilens batteri uden om bilens indbyggede lader. Det giver meget høj ladeeffekt og bruges ved hurtigladere langs vejene. Derhjemme lader man typisk med AC, fordi DC-ladere er store og dyre.

3-faset forsyning betyder, at strømmen leveres på tre faser, hvilket giver mulighed for højere effekt. Mange danske parcelhuse har 3-faset forsyning, som gør det muligt at lade en elbil med op til 11 kW. En autoriseret elinstallatør kan tjekke, hvad din installation kan klare.

11 kW og 22 kW er de mest almindelige ladeeffekter for ladebokse. 11 kW svarer til 16 A på tre faser, og 22 kW til 32 A. Mange elbiler kan højst lade med 11 kW på AC, så en 22 kW-ladeboks giver ofte ikke hurtigere opladning derhjemme.

Ladehastigheden angiver, hvor hurtigt bilens batteri fyldes, og måles i kW. Med 11 kW tilføres op til 11 kWh i timen, hvilket for en typisk elbil svarer til omkring 50 til 60 km rækkevidde. Den faktiske hastighed afhænger af både ladeboksen, bilens lader og batteriets temperatur.

Ladekurven viser, hvordan ladeeffekten ændrer sig, mens batteriet fyldes. Især ved DC-hurtigladning falder effekten, når batteriet nærmer sig fuldt, for at skåne cellerne. Derfor går de sidste procent ofte langsommere end de første. Ladekurven er forskellig fra bilmodel til bilmodel.

OCPP står for Open Charge Point Protocol og er en åben standard for kommunikation mellem ladebokse og styringssystemer. En ladeboks med OCPP kan kobles til forskellige apps og ladeoperatører, så du ikke er låst til én leverandør.

Lastbalancering betyder, at ladeboksen tilpasser ladeeffekten efter husets øvrige forbrug, så hovedsikringen ikke overbelastes. Når fx komfur og varmepumpe kører, skruer ladeboksen ned og op igen, når der er plads. Det kan spare en dyr opgradering af stikledningen.

Solcelleopladning betyder, at elbilen lader med overskudsstrøm fra husets solceller i stedet for strøm fra nettet. Det kræver en ladeboks, der kan styres efter produktionen, fx via en energimåler. Det øger egetforbruget og gør kørslen billigere.

V2G, V2H og V2L dækker over, at elbilens batteri kan levere strøm tilbage: til elnettet (Vehicle-to-Grid), til huset (Vehicle-to-Home) eller til et apparat (Vehicle-to-Load). V2L findes i flere bilmodeller, mens V2G og V2H stadig er på vej og kræver både bil og lader, der understøtter det.

En mormorlader, også kaldet nødlader, er et mobilt ladekabel, der sættes i en almindelig stikkontakt. Den lader langsomt og er kun beregnet til lejlighedsvis brug. Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at du ikke lader længere end to timer ad gangen, hvis der lades med mere end 6 ampere. Til daglig opladning bør du bruge en fastmonteret ladeboks.

Refusion af elafgift for elbil er en ordning, hvor en registreret ladeoperatør kan få elafgiften på strøm til opladning tilbage ned til EU's minimum på 0,4 øre pr. kWh og give den videre til elbilejeren. Ordningen løber til 2030, men fordi elafgiften i 2026 og 2027 kun er 0,8 øre pr. kWh, er refusionen nu kun 0,4 øre pr. kWh. Private kan ikke selv søge den.

En autoriseret elinstallatør er en elektriker eller virksomhed med autorisation fra Sikkerhedsstyrelsen, der siden 2026 er en del af Erhvervsstyrelsen. Kun en autoriseret elinstallatør må installere og tilslutte hjemmebatterier, solcelleanlæg og ladebokse til husets faste elinstallation. Du kan tjekke en virksomhed i Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister.

Sikkerhedsstyrelsen er den myndighed, der fører tilsyn med elsikkerhed og produktsikkerhed i Danmark. Siden 1. januar 2026 er den en del af Erhvervsstyrelsen, men opgaverne er de samme: den udsteder autorisationer til elinstallatører, fører et offentligt autorisationsregister på sik.dk og fastsætter regler for sikre elinstallationer og produkter.

Før et hjemmebatteri eller solcelleanlæg tilsluttes, skal din elinstallatør anmelde det til netselskabet, og anlægget skal godkendes, før det må tages i brug. Nettilsluttede batterier skal registreres siden 2017, og nye ladebokse og varmepumper siden 2022. Det er elinstallatøren, ikke dig, der står for anmeldelsen.

ISB står for installationsblanket. Det er den digitale anmeldelse, en autoriseret elinstallatør sender til netselskabet, når et anlæg som solceller eller et hjemmebatteri skal tilsluttes elnettet. Nogle netselskaber bruger i stedet eltilmelding.dk eller deres egen løsning. Netselskabet bruger oplysningerne til at godkende og registrere anlægget.

En fejlstrømsafbryder, i daglig tale HPFI- eller HFI-relæ, slår strømmen fra, hvis der løber strøm den forkerte vej, fx gennem en person. Elbiler kan give jævnstrømsfejl, så en ladeboks kræver typisk en fejlstrømsafbryder af type B eller en type A kombineret med 6 mA DC-overvågning i ladeboksen. Det vurderer elinstallatøren.

Positivlisten er netselskabernes liste over invertere, batterisystemer og andre anlæg, som er dokumenteret til at overholde Energinets tekniske krav for tilslutning til elnettet. Listerne administreres af Green Power Denmark. Står inverteren eller batterisystemet på positivlisten, er det nemmere for elinstallatøren at få anlægget godkendt af netselskabet.

CE-mærkning viser, at producenten erklærer, at et produkt opfylder EU's krav til sikkerhed, sundhed og miljø. Batterier, invertere og ladebokse, der sælges i EU, skal være CE-mærkede. Mærket er producentens egen erklæring og et minimumskrav, ikke et kvalitetsstempel eller en godkendelse fra en myndighed.

Reklamationsret er din lovpligtige ret til at klage over en vare, der har en fejl. Som forbruger har du 2 års reklamationsret efter købeloven, og viser en fejl sig inden for det første år, formodes den at have været der fra starten. Sælgeren skal tilbyde gratis reparation eller omlevering og i nogle tilfælde et forholdsmæssigt afslag eller at handlen ophæves, så du får pengene tilbage.

Fortrydelsesret er din ret til at fortryde et køb på nettet inden for 14 dage. Beder du om, at en installation udføres inden fortrydelsesfristen, kan du komme til at betale for det arbejde, der allerede er udført. Læs altid handelsbetingelserne før køb.

Brugte batterier må ikke smides i skraldespanden. Efter EU's batteriforordning skal producenterne sørge for og betale for, at batterierne bliver samlet ind og genanvendt. Et hjemmebatteri regnes som et industribatteri, og du afleverer det dér, hvor producenten eller dennes ordning anviser, ofte genbrugspladsen eller forhandleren. I Danmark håndterer Batteriretur indsamlingen for mange producenter.

Håndværkerfradraget for grøn istandsættelse giver skattefradrag for arbejdsløn, ikke materialer, ved fx installation af varmepumpe eller solceller. I 2026 er grænsen 9.000 kr. pr. person. Skatterådet har afgjort, at der ikke er fradrag for at installere et husstandsbatteri, der ikke er tilsluttet et solcelleanlæg (kilde: Skattestyrelsen). Loven nævner solceller i kombination med batteri, og betalingen skal ske elektronisk.