Solceller, batteri og varmepumpe: sådan spiller de sammen
Solcellerne laver strøm om dagen, varmepumpen bruger strøm hele døgnet, og batteriet flytter strømmen fra dag til aften. Her er en enkel forklaring på, hvordan de tre dele arbejder sammen i et dansk hjem.
AI-genereretIndhold i artiklen
Har du solceller og varmepumpe, mangler du kun én del for at kunne gemme din egen strøm: et hjemmebatteri. Her forklarer vi enkelt, hvad hver del gør, hvorfor de passer sammen, og hvor du skal være realistisk.
Kort fortalt
- Solcellerne laver mest strøm midt på dagen og om sommeren. Varmepumpen bruger mest strøm om vinteren.
- Strøm, du selv bruger, er mere værd end strøm, du sælger. Det kaldes egetforbrug.
- Et hjemmebatteri gemmer dagens overskud til aftenen, hvor det er dyrest at hente strøm fra elnettet.
- Om vinteren laver solcellerne meget lidt. Her kan batteriet i stedet hjælpe med at flytte forbruget væk fra de dyre timer.
Tre dele med hver sin opgave
Solcellerne laver strøm, når solen skinner. Strøm måles i kWh (kilowatt-timer). En kWh er den mængde strøm, et apparat på 1.000 watt bruger på en time. Et solcelleanlæg på 6 kWp svarer ifølge Bolius (2023) til ca. 6.000 kWh om året.
Varmepumpen bruger strøm til at hente varme fra luften eller jorden. Den er sparsommelig, fordi den ifølge Sparenergi laver 3 til 6 kWh varme for hver kWh strøm, den bruger. Forholdet kaldes COP.
Hjemmebatteriet laver ikke selv strøm. Det gemmer strøm, så du kan bruge den senere. Det er bindeleddet mellem solcellerne, der producerer om dagen, og huset, der bruger mest strøm morgen og aften.
Derfor er det bedst at bruge strømmen selv
Når solcellerne laver mere strøm, end huset bruger lige nu, sendes overskuddet ud på elnettet med det samme. Det fremgår af Energistyrelsens regler for nye anlæg i afregningsgruppe 3: strømmen skal bruges i samme øjeblik, den produceres, ellers sælges den.
For den strøm, du sælger, får du typisk spotprisen. Spotprisen er markedsprisen på el, som fastsættes dagen før. Fra 1. oktober 2025 fastsættes den for hvert kvarter, altså 96 gange i døgnet. Fra spotprisen kan der blive trukket gebyrer og tariffer. Se din produktionsaftale.
Når du køber strøm, betaler du mere end selve elprisen. Ifølge Green Power Denmark består din elregning af elprisen, nettarif til dit lokale netselskab, systemtarif til Energinet, elafgift og 25 procent moms.
Derfor er en kWh, du bruger selv, typisk mere værd end en kWh, du sælger. Andelen af solstrømmen, du bruger selv, kaldes egetforbrug. Jo højere egetforbrug, jo mere får du ud af dine solceller.
Elafgiften er sat midlertidigt ned til 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027. Det gør strøm fra nettet lidt billigere end før. Nettarif, systemtarif og moms skal du stadig betale.
De dyre timer: kl. 17 til 21
Prisen for at bruge elnettet skifter hen over døgnet. Hos de fleste netselskaber er det billigst om natten fra kl. 0 til 6 og dyrest fra kl. 17 til 21. Om vinteren er tarifferne i de dyre timer højere end om sommeren.
Det er netop kl. 17 til 21, at mange laver mad, vasker tøj og lader bilen. Og det er her, solcellerne er gået i stå. Et batteri, der er fyldt op i løbet af dagen, kan dække en del af forbruget i de timer. Har du også elbil, kan du læse mere i hjemmebatteri, varmepumpe og elbil.
Hvor passer varmepumpen ind?
En familie på fire i et parcelhus på 150 m² bruger ifølge Bolius omkring 4.500 kWh strøm om året. Har huset varmepumpe, kommer den oveni. I et regneeksempel fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger bruger en luft til vand-varmepumpe i et ældre parcelhus på 130 m² omkring 6.600 kWh om året, inklusive en lille elpatron. Det præcise tal afhænger meget af husets størrelse, alder og isolering.
Udfordringen er timingen. Solcellerne laver mest om sommeren, og varmepumpen bruger mest om vinteren. Ifølge Bolius (2023) står maj for omkring 15 procent af et optimalt placeret anlægs årsproduktion, mens december og januar tilsammen står for omkring 3 procent.
Det betyder to forskellige roller året rundt:
- Om sommeren bruger varmepumpen strøm til varmt brugsvand. Bolius råder til at sætte den til at varme vandet op midt på dagen, når solen skinner. Overskuddet går i batteriet til aftenen.
- Om vinteren kan solcellerne ikke dække varmepumpen. Her kan et batteri, der er sat op til det, lades med strøm om natten, når nettariffen er lavest, og bruges morgen og aften.
En dag i huset: hvor kommer strømmen fra?
Sådan ser en dag i maj ud.
- Morgen (kl. 6 til 9): Solen står lavt, og solcellerne laver lidt. Kaffemaskine og varmepumpe kører. Strømmen kommer fra batteriet, hvis der er noget tilbage, ellers fra elnettet.
- Dag (kl. 9 til 17): Solcellerne laver mere, end huset bruger. Først dækkes husets forbrug, herunder varmepumpen, der varmer vand. Derefter lades batteriet op. Det, der stadig er tilovers, sælges til elnettet.
- Aften (kl. 17 til 21): Solen går ned, og forbruget stiger. Nu leverer batteriet strøm til huset, så du henter mindre strøm i de dyreste timer.
- Nat (kl. 21 til 6): Huset bruger lidt. Er batteriet tomt, kommer strømmen fra elnettet, og fra kl. 0 er nettariffen lavest.
En dag i januar ser anderledes ud. Solcellerne laver kun lidt, og varmepumpen arbejder meget. Her er det batteriets opgave at flytte strøm fra de billige nattetimer til morgen og aften.
Eksempel: hvad betyder det i kWh?
Dette er et regneeksempel, ikke en beregning af dit hus. Vi lægger 4.500 kWh (Bolius, familie på fire) og et regneeksempel for en varmepumpe på 6.600 kWh (Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, 2018, med en effektivitet på 3,0) sammen, og antager solceller på 6 kWp, der svarer til omkring 6.000 kWh om året (Bolius, 2023). Hvis husholdningstallet allerede indeholder noget opvarmning, er det samlede tal lavere.
Huset bruger så omkring 11.100 kWh om året, og solcellerne laver omkring 6.000 kWh. På papiret dækker solcellerne over halvdelen. I praksis kommer det meste af solstrømmen fra april til september, mens varmepumpen bruger det meste fra oktober til marts. Uden batteri sælges en stor del af sommerens solstrøm, og om vinteren købes det meste af strømmen.
Bolius skriver, at du bør overveje et batteri, hvis anlægget leverer mere end 50 % af den el, du bruger om året. Hvad det betyder i kroner, afhænger af dit forbrug og dine elpriser, så det regner vi ud for det konkrete hus. Har du ikke solceller, kan du læse om hjemmebatteri uden solceller.
Det skal du tænke på
- Styring: Batteri og varmepumpe giver mest, når de kan styres efter tid. Spørg, om din varmepumpe kan sættes til at varme vand op midt på dagen.
- Størrelse: Ifølge Bolius er almindelige hjemmebatterier på 5 til 10 kWh. Med varmepumpe kan det give mening at gå større.
- Installation: Batteriet skal tilsluttes af en autoriseret elinstallatør, som også kan se på, om husets elinstallation har plads til det hele.
Kom godt i gang
Solceller, hjemmebatteri og varmepumpe hænger sammen, så det hjælper at vælge og sætte dem op til hinanden. Se vores hjemmebatterier, eller kontakt os, så ser vi på dit forbrug.
Læs også: batteri til eksisterende solceller: sådan gør du, virker solceller ved strømafbrydelse?, afregningsgruppe 6 og batteri.
Læs også
- Altansolceller i Danmark: må du sætte dem i stikkontakten?
- Batteri til solceller: kan det betale sig i 2026?
- Farvel til gasfyret: derfor skal de fleste over på el eller fjernvarme
- Gammelt solcelleanlæg fra 2010 til 2012: skal inverteren skiftes, og kan du få batteri?
Læs også luft til vand eller luft til luft varmepumpe.
Kilder
Tjekket 14. oktober 2026.
- Bolius: Solceller (6 kWp svarer til ca. 6.000 kWh, batteri ved over 50 % dækning) (12. april 2023)
- Bolius: Sådan får du det bedst mulige udbytte af dine solceller (månedsfordeling, varmepumpe og varmt vand) (17. april 2023)
- Bolius: Så meget el, vand og varme bruger en familie i gennemsnit (9. februar 2026)
- Sparenergi (Energistyrelsen): Skift til luft til vand-varmepumpe (6. marts 2026)
- Videncenter for Energibesparelser i Bygninger: Konvertering til luft-vandvarmepumpe (udgivet juni 2010, revideret juni 2018)
- Energistyrelsen: Opsætning af et nyt VE-anlæg (gruppe 3)
- Green Power Denmark: Engrosmarkedet for el bliver kvartersopdelt (13. august 2025)
- Green Power Denmark: Forstå din elregning
- Green Power Denmark: Fordel dit forbrug, spar på elregningen
- Nord Energi Net: Det første år med Tarifmodel 3.0
- Skatteforvaltningen: Midlertidig nedsættelse af elafgiften i 2026 og 2027 (1. januar 2026)
- Skat: Skat af solceller og andre vedvarende energianlæg (7.000 kr.)
Ofte stillede spørgsmål
Kan solcellerne dække varmepumpen om vinteren?
Kun en lille del. I december og januar laver solcellerne tilsammen kun omkring 3 procent af årets strøm. Om vinteren handler batteriet mere om at flytte strøm væk fra de dyre timer.
Kan batteriet lades med strøm fra nettet om natten?
Mange batterier kan styres, så de lader om natten, når nettariffen er lavest. Om det giver mening for dig, afhænger af dine elpriser og din opsætning. Det kigger vi på, når vi giver tilbud.
Skal jeg betale skat af den strøm, jeg sælger?
Ifølge Skat skal du som udgangspunkt kun betale skat, hvis du sælger strøm for mere end 7.000 kr. på et år. Er du i tvivl, så tjek reglerne på skat.dk.
Betyder den lave elafgift, at batteriet ikke længere kan betale sig?
Elafgiften er sat ned til 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027. Det gør forskellen mellem at købe og sælge strøm lidt mindre. Men du betaler stadig nettarif, systemtarif og moms, når du køber strøm, og nettariffen er højest kl. 17 til 21.
Er der et ord, du ikke kender? Slå det op i vores ordbog om batterier, el og ladebokse.