Elmarkedet

Dunkelflaute: hvad gjorde elprisen, da vind og sol dækkede 2 %?

Lørdag 8. november 2025 dækkede vind og sol 2,2 procent af Danmarks elforbrug. Her er egne tal for, hvad elprisen gjorde, og hvorfor den ikke følger vejret automatisk.

Af Marcus Volsted 14 min læsning

Vindmøller på havet en grå dag med fladt hav og tyndt, lyst skydække AI-genereret

Dunkelflaute er et tysk ord for dage, hvor vind og sol leverer meget lidt strøm. Lørdag 8. november 2025 dækkede de kun 2,2 procent af Danmarks elforbrug, og næsten 60 procent kom som nettoimport. Alligevel var spotprisen i Vestdanmark den dag 79 øre pr. kWh, knap 9 øre over vinterens gennemsnit på 70 øre. Her er tallene for hele vinteren 2025/26: hvor mange dage der lignede, hvad prisen gjorde, hvorfor den ikke følger vejret automatisk, og hvad et hjemmebatteri kan og ikke kan gøre ved det. Tallene er vores egen beregning på Energinets data.

Hvad er en dunkelflaute?

Energinet bruger ordet i sin redegørelse for elforsyningssikkerhed 2025 (side 10). Energinet skriver, at udfordringer med at have nok elproduktion til rådighed (effekttilstrækkelighed) typisk opstår i vinterhalvåret, hvor produktionen fra vedvarende energi i de nordeuropæiske lande er lav, og at situationen også betegnes som dunkelflaute.

Der er ikke en fast grænse. DIW Berlin, et tysk forskningsinstitut, forklarer, at studier definerer begrebet forskelligt og derfor når til forskellige resultater. DIW deler dem groft i korte dunkelflauter på en til to dage, som kommer ret ofte, og lange dunkelflauter på flere dage i træk, i sjældne tilfælde en til to uger. DIW tilføjer, at det næsten aldrig er helt mørkt og vindstille i hele Europa på én gang.

Det tyske vejrinstitut DWD (17. december 2024) forbinder dunkelflauten i Tyskland i november 2024 med en højtryksvejrtype over Mellemeuropa, som går sammen med svag vind. Vi har ikke undersøgt vejret i Danmark den 8. november 2025 og siger derfor ikke, hvad der var årsagen.

Fordi grænsen ikke er fast, bruger vi en enkel regel i denne guide: en dag tæller som dunkelflaute-dag, når vind og sol sammen dækkede under 20 procent af Danmarks bruttoforbrug. Vi viser også de dage, hvor andelen var under 10 procent. Bruttoforbrug er forbrug inklusive nettab. Sådan er det regnet, står nederst under sådan har vi regnet.

Hvad skete der 8. og 9. november 2025?

Lørdag 8. november dækkede vindmøller og solceller 2,2 procent af forbruget, og søndag 9. november 2,4 procent. Fra fredag 7. november kl. 16 til søndag 9. november kl. 11 lå andelen under 5 procent i 43 timer i træk. Under 10 procent lå den i 66 timer i træk, til mandag 10. november kl. 9. Laveste time var natten til lørdag mellem kl. 1 og 2, hvor vind og sol dækkede 0,03 procent.

Hvor kom strømmen fra? Andel af Danmarks bruttoforbrug

Samme dag og et vinter-gennemsnit. Procenterne summer til cirka 100 på grund af afrunding og små poster.

Placering Søjle Værdi
Lørdag 8. november 2025 (vind og sol dækkede 2,2 %)
Vindmøller 1,4 %
Solceller 0,8 %
Termiske værkercentrale værker, kraftvarme, affaldsforbrænding m.m. 36,9 %
Nettoimport 59,4 %
Andetvandkraft, ukendt og målt egetforbrug 1,6 %
Gennemsnit 1. november 2025 til 28. februar 2026
Vindmøller 55,7 %
Solceller 1,9 %
Termiske værkercentrale værker, kraftvarme, affaldsforbrænding m.m. 28,4 %
Nettoimport 11,9 %
Andetvandkraft, ukendt og målt egetforbrug 2,1 %

Kilde: Energinet, Energi Data Service, ProductionConsumptionSettlement, DK1 og DK2 lagt sammen. Egen beregning, se metoden nedenfor. Bruttoforbrug er inklusive nettab.

Strømmen kom altså fra termiske værker (centrale værker, kraftvarme og affaldsforbrænding) og fra udlandet. Netto kom 36,6 procent af forbruget fra Norge, 33,1 fra Sverige, 24,8 fra Storbritannien og 14,1 fra Nederlandene, mens 49,1 procent af forbruget netto gik videre til Tyskland. Det passer med, hvad Energinet skriver: Når det er vindstille herhjemme, kan vi importere strøm fra vandkraft i Norge eller Sverige.

Det var ikke en hel måned. DMI skriver, at november 2025 samlet var tør og solrig. En dunkelflaute er korte perioder, ikke en sæson. Under 10 procent lå kun tre dage i hele vinteren.

Lille dansk havn en vindstille, grå novemberdag. Træbåde ligger ved kajen foran røde pakhuse, og vandet er så roligt, at både og bygninger spejler sig i det.

Billedet er en AI-genereret illustration af en stille havn og viser ikke et bestemt sted eller den pågældende dag.

Hvad gjorde elprisen den weekend?

Ikke meget usædvanligt. Spotprisen i Vestdanmark var lørdag 8. november i gennemsnit 79,3 øre pr. kWh. Gennemsnittet for hele vinteren var 70,4 øre, så prisen lå knap 9 øre over. Fredag 7. og mandag 10. november var den 81 øre i Vestdanmark, og de to dage dækkede vind og sol 18,0 og 17,4 procent.

Spotprisen er den pris, strømmen handles til på elbørsen. Den er uden moms, afgifter og nettarif, så den er ikke din pris. Læs spotpris og nettarif i ordbogen.

Spotpris time for time, lørdag 8. november 2025, Vestdanmark (DK1)

Øre pr. kWh, uden moms, afgifter og nettarif. De to farvede søjler er billigste og dyreste time.

Kilde: Energinet, Energi Data Service, DayAheadPrices. Egen beregning: gennemsnit af fire kvarterspriser pr. time, dansk tid.

Prisen steg i løbet af lørdagen. Mellem kl. 2 og 7 lå den omkring 70 øre. Dyrest var kl. 18 til 19 med cirka 102 øre. Siden 1. oktober 2025 handles strøm i kvarterer, og timetallene her er gennemsnit af fire kvarterer. Læs kvartersafregning og hvorfor er elprisen høj om aftenen?

Rolig villavej i Danmark i skumringen i november med røde murstenshuse, nøgne træer, vådt asfaltfortov og gule oplyste vinduer. En gadelampe lyser langs vejen.

Også dette billede er en AI-genereret illustration og ikke et foto fra en bestemt vej.

Hvor mange dage lignede det, og hvad kostede de?

Vi har regnet på de 120 dage fra 1. november 2025 til 28. februar 2026. Samlet dækkede vind og sol 57,7 procent af forbruget (vind 55,7 og sol 1,9, afrundet). Det er al vind og sol i perioden i forhold til alt forbrug i perioden. Under 20 procent lå 17 dage, det vil sige 14 procent af dagene. Under 15 procent lå 6 dage, og under 10 procent lå 3: 8. november, 9. november og 26. november.

De seks dage med lavest andel fra vind og sol, vinteren 2025/26

Spotpris er døgnets gennemsnit uden moms, afgifter og nettarif.

Dag Vind og sol, andel af forbrug Nettoimport, andel af forbrug Vestdanmark, øre pr. kWh Østdanmark, øre pr. kWh Tyskland, øre pr. kWh
lørdag 8. november 2025 2,2 % 59,4 % 79 79 79
søndag 9. november 2025 2,4 % 59,2 % 74 74 74
onsdag 26. november 2025 7,9 % 46,4 % 121 121 121
onsdag 3. december 2025 11,6 % 41,6 % 108 122 123
torsdag 25. december 2025 11,2 % 60,6 % 52 52 52
tirsdag 24. februar 2026 12,2 % 55,2 % 86 89 86
Gennemsnit, 120 dage 57,7 % 11,9 % 70 74 75

Kilde: Energinet, Energi Data Service, ProductionConsumptionSettlement og DayAheadPrices (Tyskland er prisområdet DE). Egen beregning. Rækken med gennemsnit viser hele perioden 1. november 2025 til 28. februar 2026.

Prisen steg tydeligt på de dårlige dage, men ikke hver gang. De 17 dage under 20 procent havde en gennemsnitlig spotpris på 86,9 øre i Vestdanmark og 95,5 øre i Østdanmark. De øvrige 103 dage lå på 67,6 og 70,8 øre.

Gennemsnitlig spotpris i Vestdanmark efter hvor meget vind og sol dækkede

Hver søjle er gennemsnittet af døgnenes spotpris (øre pr. kWh, uden moms, afgifter og nettarif), grupperet efter døgnets andel fra vind og sol. 120 dage, november 2025 til februar 2026.

Placering Søjle Værdi
under 20 %17 dage 86,9 øre
20 til 40 %19 dage 82,8 øre
40 til 60 %25 dage 72,2 øre
60 til 80 %30 dage 67,5 øre
80 % eller mere29 dage 53,9 øre

Kilde: Energinet, Energi Data Service, ProductionConsumptionSettlement og DayAheadPrices. Egen beregning. Gennemsnit for hele perioden: 70,4 øre.

Dagene med meget vind og sol var altså de billigste, og de med lidt de dyreste i gennemsnit. Men det er et gennemsnit, og enkeltdagene spredte sig meget. Dyrest i Vestdanmark var tirsdag 25. november 2025 med 155,2 øre, og den dag dækkede vind og sol 34,2 procent.

Hvorfor følger prisen ikke altid vejret?

Vi kan ikke forklare hver enkelt dag, men tallene peger på fire ting.

  • Prisen sættes i et fælles marked. På fem af de seks dage i tabellen lå den vestdanske pris inden for 1 øre af den tyske. Lørdag 8. november var den 79 øre i både Vestdanmark og Tyskland, mens Norge (prisområde NO2) lå på 51 og Sverige (SE3) på 42 øre.
  • Ugedagen ser ud til at spille ind. Forbruget lørdag 8. november var 102.499 MWh mod cirka 136.100 MWh på en gennemsnitlig hverdag i vinteren, altså omkring en fjerdedel lavere. De 12 hverdage blandt de 17 dage under 20 procent havde en gennemsnitlig pris på 93,5 øre i Vestdanmark. De 5 dage, der var weekend eller en af juledagene, havde 71,1 øre.
  • Der var strøm at importere. 8. og 9. november kom næsten 60 procent af forbruget som nettoimport fra nabolandene, og prisen blev ikke højere end 79 og 74 øre. Energinet skriver, at hvor meget udlandsforbindelserne hjælper, afhænger af situationen i Europa.
  • Prisområdet kan spille ind. Torsdag 19. februar 2026 dækkede vind og sol 19,8 procent, og prisen var 71 øre i Vestdanmark og 127 øre i Østdanmark. Læs DK1 og DK2: hvorfor er elprisen forskellig i øst og vest?

Onsdag 26. november 2025 dækkede vind og sol 7,9 procent, og prisen var 121 øre. Juledag, torsdag 25. december, dækkede de 11,2 procent, og prisen var 52 øre. Samme lave andel kan altså give meget forskellige priser. Og husk, at spotprisen kun er en del af det, du betaler. Hos Radius er nettariffen (tarif C) fra 1. oktober 2026 til 1. april 2027 95,56 øre pr. kWh kl. 17 til 21 mod 10,62 øre om natten, uden moms (DataHub, 28. oktober 2026). Andre netselskaber har andre satser. Læs elpris vinter 2026/27: hvad kan du styre?

Hvad kan et hjemmebatteri gøre ved en dunkelflaute?

Kort sagt: det flytter timer, ikke dage. Et batteri laver ikke strøm, det gemmer den. Når hele nettet mangler vind og sol i to døgn, er der mindre billigt overskud at gemme. Men forskellen mellem nat og aften findes stadig: lørdag 8. november var spotprisen omkring 70 øre om natten og cirka 102 øre kl. 18 til 19. Det er spotpris før nettarif, afgifter og moms, og vi regner ikke på, hvad det giver dig. Vi lover ingen besparelse.

Energinet skriver, at situationer som en dunkelflaute ofte varer flere sammenhængende timer, og at korttidslagre som batterier derfor har væsentligt mindre effekt end teknologier med regulerbar kapacitet. DIW Berlin skriver, at stationære batterilagre er velegnede til at tage toppen af korte dunkelflauter, mens lange kræver andre løsninger. Begge udsagn handler om elsystemet som helhed, ikke om et enkelt hus.

Solceller leverer kun lidt om vinteren: 8. november dækkede de 0,8 procent af Danmarks forbrug. Læs solceller om vinteren. Hvordan batterier kan passe ind i fremtidens elnet, står i fremtidens elnet og batterier.

Vi sælger hjemmebatterier, men vi tror ikke, du skal købe et på grund af en dunkelflaute. Hvis du vil se, hvad forbrug og tariffer betyder for dit hus, kan du kontakte os, så regner vi på dine egne tal.

Sådan har vi regnet

  • Produktion og forbrug: Energi Data Service, datasættet ProductionConsumptionSettlement, time for time, Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2) lagt sammen, hentet 28. oktober 2026. Energinet skriver, at data efter tre måneder normalt er 99,9 procent korrekte.
  • Vind er de fire kolonner for havvind og landvind. Sol er de tre kolonner for solceller efter størrelse. Energinets skøn for solstrøm, der bruges direkte, er ikke med.
  • Andelen er vind plus sol divideret med bruttoforbruget (GrossConsumptionMWh), som er inklusive nettab. Det er vores egen beregning og kan afvige fra Energinets officielle andele. En dag er dansk kalenderdag. Gennemsnittet for perioden er al vind og sol delt med alt bruttoforbrug i perioden (57,7 procent). Tager man i stedet gennemsnittet af døgnenes procenter, bliver det 56,7.
  • Nettoimport er summen af udvekslingen med Norge, Sverige, Tyskland, Nederlandene og Storbritannien (positiv er import) divideret med bruttoforbruget. Termiske værker er de tre kolonner for centrale værker, lokal kraftvarme og erhvervsproduktion, for eksempel affaldsforbrænding.
  • Priser: datasættet DayAheadPrices, kvartersvis, kroner pr. MWh. Døgnpris er det simple gennemsnit af døgnets 96 kvarterer. Øre pr. kWh er kroner pr. MWh divideret med 10. Priserne er uden moms, afgifter og nettarif.
  • Nettarif: datasættet DatahubPricelist, Radius Elnet, Nettarif C (kode DT_C_01), læst 28. oktober 2026. Det er kun ét netselskab.
  • Perioden er 1. november 2025 til 28. februar 2026, 120 dage og 2.880 timer.

Kilder

Tjekket 28. oktober 2026.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en dunkelflaute?

Et tysk ord for en periode med meget lidt strøm fra vind og sol. Energinet bruger det om vinterhalvåret, hvor produktionen fra vedvarende energi i Nordeuropa er lav. Der er ikke en fast grænse, så vi har brugt under 20 procent af forbruget som vores egen regel.

Hvor lidt dækkede vind og sol 8. november 2025?

2,2 procent af Danmarks bruttoforbrug i hele døgnet. 9. november var det 2,4 procent. Det er vores egen beregning på Energinets data.

Hvad var elprisen 8. november 2025?

Spotprisen var i gennemsnit 79,3 øre pr. kWh i Vestdanmark og 79,5 øre i Østdanmark, uden moms, afgifter og nettarif. Vinterens gennemsnit var 70,4 og 74,3 øre.

Er elprisen altid høj under en dunkelflaute?

Nej. I gennemsnit var den højere på de 17 dage under 20 procent, men enkeltdagene varierede fra 52 til 122 øre i Vestdanmark. Ugedag, import og prisområde kan også spille ind.

Hvor mange dage var der i vinteren 2025/26?

Med vores regel 17 af 120 dage fra november til februar. Tre dage lå under 10 procent: 8., 9. og 26. november 2025.

Kan et hjemmebatteri klare en dunkelflaute?

Det kan flytte strøm fra dyre timer til billigere, men ikke gemme strøm til flere dage. Energinet skriver, at batterier har væsentligt mindre effekt end regulerbar kapacitet, når en situation varer flere timer i træk.

Skal jeg gøre noget, når der er dunkelflaute?

Der er ingen officiel opfordring i vores kilder. Du kan flytte det forbrug, der kan vente, uden for kl. 17 til 21, men vi lover ingen besparelse.

Er der et ord, du ikke kender? Slå det op i vores ordbog om batterier, el og ladebokse.

Marcus Volsted
Marcus Volsted Medejer af Batteri og Lader

Jeg skriver vores guides. Hvert tal er tjekket mod kilder som Energistyrelsen, Bolius og producenternes datablade, før det bliver udgivet.

Læs også

Alle guides