Falder elprisen, når det blæser? Tal for Vestdanmark 2026

Ja, i gennemsnit. Fra 1. januar til 18. oktober 2026 var spotprisen i Vestdanmark 66,4 øre pr. kWh i den fjerdedel af timerne, hvor det blæste mest, mod 91,2 øre i den fjerdedel, hvor det blæste mindst. Men vinden forklarer langt fra det hele: i de to mindst blæsende fjerdedele var prisen næsten ens, og også i blæsende timer kunne den være over 100 øre. Her er tallene, forklaringen på, hvorfor prisen falder, og hvad det betyder, hvis du overvejer et hjemmebatteri. Tallene er vores egen beregning på Energinets data. De viser en sammenhæng, ikke en prognose.

Hvad viser tallene for 2026?

Vi har brugt alle 6.961 timer fra 1. januar 2026 til 18. oktober 2026 kl. 1 i Vestdanmark (DK1: Jylland og Fyn). For hver time har vi sat to tal sammen: hvor meget vindmøllerne producerede, og hvad spotprisen var. Derefter har vi sorteret timerne fra mindst til mest vind og delt dem i fire lige store grupper (kvartiler) på cirka 1.740 timer. Slutdatoen er 18. oktober, fordi Energinet opdaterer produktionsdata med 9 til 15 dages forsinkelse.

Vind er målt i MWh i timen (1 MWh i timen svarer til 1 MW i gennemsnit). Spotprisen er uden moms, afgifter og nettarif, så den er ikke din pris.

Gennemsnitlig spotpris i Vestdanmark, fordelt på hvor meget det blæste

Alle 6.961 timer fra 1. januar til 18. oktober 2026, sorteret efter vindproduktion i Vestdanmark og delt i fire lige store grupper. Øre pr. kWh, uden moms, afgifter og nettarif.

Placering	Søjle	Værdi
1. mindst blæsende fjerdedelunder 664 MWh · 1.741 timer		91,2 øre
2. fjerdedel664 til 1.614 MWh · 1.740 timer		91,9 øre
3. fjerdedel1.615 til 2.890 MWh · 1.740 timer		78,7 øre
4. mest blæsende fjerdedelover 2.890 MWh · 1.740 timer		66,4 øre

Kilde: Energinet, Energi Data Service, ProductionConsumptionSettlement (vind) og DayAheadPrices (pris). Egen beregning, se metoden nedenfor. Gennemsnit for alle timer: 82,0 øre.

Forskellen mellem øverste og nederste fjerdedel er 24,8 øre pr. kWh, altså omkring 27 procent lavere pris, når det blæste mest. Men læg mærke til de to nederste søjler: 91,2 og 91,9 øre. Så længe vinden var svag til middel, under cirka 1.614 MWh i timen, hang prisen ikke sammen med vinden i vores tal. Først derover begyndte den at falde.

Billedet er en AI-genereret illustration af en blæsende kyst og viser ikke et bestemt sted eller en bestemt dag.

Spredningen er stor

Gennemsnit skjuler meget. Inden for hver gruppe var der både billige og dyre timer.

Spredningen i hver vindfjerdedel

Prisen varierer meget inden for hver gruppe. Øre pr. kWh, uden moms, afgifter og nettarif.

Vindfjerdedel	Vind i timen, MWh	Gennemsnit, øre	Midterste time (median), øre	Billigste tiendedel af timerne under, øre	Dyreste tiendedel over, øre	Timer over 100 øre	Timer under 0 øre
1. mindst blæsende fjerdedel	under 664	91,2	91,7	23	139	40,4 %	3,2 %
2. fjerdedel	664 til 1.614	91,9	93,4	19	144	42,2 %	3,3 %
3. fjerdedel	1.615 til 2.890	78,7	81,2	5	133	30,5 %	4,0 %
4. mest blæsende fjerdedel	over 2.890	66,4	69,3	7	112	16,9 %	1,1 %

Kilde: Energinet, Energi Data Service, ProductionConsumptionSettlement og DayAheadPrices. Egen beregning. 10. og 90. percentil er regnet med lineær interpolation.

I den mest blæsende fjerdedel var 16,9 procent af timerne over 100 øre, mod 40,4 procent i den mindst blæsende. Men selv i de mest blæsende timer var en tiendedel dyrere end 112 øre. Timer med negativ pris lå ikke især i de blæsende timer: 3,2 procent i den mindst blæsende fjerdedel og kun 1,1 procent i den mest blæsende. Af de 201 timer under nul i perioden lå 49 i hver af månederne april, maj og juli. Forsyningstilsynet skriver, at negative priser opstår, når udbuddet af billig strøm overstiger efterspørgslen, typisk i timer med høj produktion fra sol og vind. Læs mere i negative elpriser: hvad betyder det?

Tre ting, som skiller de blæsende timer fra de vindstille

96 %

af de mest blæsende timer var Vestdanmark nettoeksportør

mod 8 % i de mindst blæsende timer. Net er summen af forbindelserne til Norge, Sverige, Tyskland, Nederlandene og Storbritannien.

93 af 100

af de dyreste timer lå i de to mindst blæsende fjerdedele

Kun 1 af de 100 dyreste timer lå i den mest blæsende fjerdedel.

71 timer

havde en spotpris over 200 øre

67 af dem lå i de to mindst blæsende fjerdedele og ingen i den mest blæsende.

Kilde: Energinet, Energi Data Service. Egen beregning på de samme 6.961 timer i Vestdanmark.

Nettoeksport er summen af forbindelserne til Norge, Sverige, Tyskland, Nederlandene og Storbritannien. Af de 71 timer over 200 øre lå 44 i den mindst blæsende fjerdedel, 23 i den næstmindst blæsende og 4 i den tredje.

Hvorfor falder prisen, når det blæser?

Elprisen for næste døgn bliver fastsat på elbørsen. Energinet skriver i et notat fra september 2016, at day-ahead-markedet er det primære marked for handel med el, og at udbudskurven er bestemt af producenternes marginale produktionsomkostninger. Det er, hvad det koster at lave en kWh mere. Markedsprisen afgøres af den dyreste aktiverede produktion.

Tænk på en række af møller og kraftværker, stillet op efter hvad det koster at producere. Først kommer vindmøller og solceller, for de har ingen udgift til brændsel. Energinet skriver, at vind og sol har de laveste marginalomkostninger. Bagest kommer de dyreste værker, for eksempel gas. Børsen tager dem i rækkefølge, til forbruget er dækket. Det sidste værk, der skal bruges, sætter prisen for alle, forklarer Nord Pool, der driver en af de europæiske elbørser. Rækkefølgen kaldes på engelsk merit order.

Når det blæser meget, dækker de billige møller en større del af forbruget, og de dyreste værker behøver ikke at køre. Prisen falder. Når det er vindstille, skal dyrere produktion i gang. Forsyningstilsynet skriver i en rapport fra juni 2025, at produktionsenheder med de højeste marginalomkostninger skal aktiveres ved lav produktion fra vind og sol, og at det hæver markedsprisen.

Det er altså en forklaring på retningen. Den fortæller ikke, hvor meget prisen falder en bestemt dag. Det afhænger af, hvad der ellers sker i det fælles marked.

Gælder det hele året?

Tallene kunne bare vise årstiden: 47 procent af januars timer lå i den mest blæsende fjerdedel, men kun 6 procent af maj. Derfor har vi sorteret hver måned for sig.

Samme sammenligning inden for hver måned

Hver måned er sorteret for sig og delt i fire lige store grupper efter vind. Øre pr. kWh, uden moms, afgifter og nettarif.

Måned 2026	Timer	Vind i gennemsnit, MWh i timen	Pris i månedens mindst blæsende fjerdedel, øre	Pris i månedens mest blæsende fjerdedel, øre
januar	744	2.604	94,5	65,1
februar	672	2.479	78,6	69,8
marts	743	1.832	96,6	43,0
april	720	1.474	68,3	47,4
maj	744	1.164	78,8	65,8
juni	720	1.269	97,0	57,1
juli	744	1.769	89,5	57,8
august	744	1.766	101,2	74,9
september	720	2.218	148,1	68,9
oktober (til og med 18.)	410	2.152	129,7	102,0

Kilde: Energinet, Energi Data Service, ProductionConsumptionSettlement og DayAheadPrices. Egen beregning. Oktober er kun til og med 18. oktober, fordi opgørelsen af vind kommer med 9 til 15 dages forsinkelse.

Retningen er den samme i alle ti måneder: den mest blæsende fjerdedel var billigere end den mindst blæsende. Men forskellen varierer meget, fra 8,8 øre i februar (78,6 mod 69,8) til 79,2 øre i september (148,1 mod 68,9).

Også inden for tidsrum af døgnet er den mest blæsende fjerdedel billigere. Forskellen er mindst om dagen kl. 6 til 17 (59,1 mod 68,9 øre) og størst om aftenen kl. 17 til 21 (82,3 mod 136,7 øre), sorteret for sig i hvert tidsrum. Læs hvorfor er elprisen høj om aftenen?

Også dette billede er en AI-genereret illustration og ikke et foto af en bestemt mølle eller gård.

Hvorfor er sammenhængen ikke skarpere?

Rangkorrelationen mellem vind og pris er minus 0,24 på de 6.961 timer. Den går fra minus 1 (højere vind giver altid lavere pris) over 0 (ingen sammenhæng) til plus 1. Vi kan ikke forklare hver time, men tallene og kilderne peger på fire ting.

• Vi er ét marked. Energinet skriver, at Nordvesteuropa er ét samlet elmarked med én fælles prisberegning, og at prisen i Danmark ofte er den samme som i mindst ét nabo-område. Vestdanmarks pris og den tyske pris (prisområde DE) fulgtes ad i vores data: korrelationen mellem timepriserne er 0,96, og de lå højst 1 øre fra hinanden i 59,8 procent af timerne. I den mest blæsende fjerdedel var det kun 33 procent af timerne, og Vestdanmark var mere end 1 øre billigere end Tyskland i 60 procent. Energinet beskriver, at Danmark kan få sin egen pris, når alle udlandsforbindelser er fuldt udnyttede. Om det var tilfældet her, har vi ikke undersøgt. I den mest blæsende fjerdedel eksporterede Vestdanmark netto i 96 procent af timerne, mod 8 procent i den mindst blæsende.
• Efterspørgslen skifter. Forbruget gennem nettet i Vestdanmark var 3.267 MWh i timen i den mest blæsende fjerdedel og 2.781 i den mindst blæsende. Blæsende timer ligger oftere om vinteren.
• Brændselspriser. Forsyningstilsynet skriver, at sammenhængen mellem Vestdanmarks elpris og gasmarginalen faldt fra 0,83 i 2022 til 0,32 i 2024. Men gasprisen steg i 2026: EEX-spotindekset for gas var i gennemsnit 45,8 euro pr. MWh i april og 74,4 i september (83,1 i oktober til og med den 26.). Elprisen i Vestdanmark steg fra 62,1 øre i april til 105,3 i september (117,4 i oktober til og med den 18.), selv om det blæste mere: 2.218 MWh i timen i september mod 1.474 i april. Det ene tal beviser ikke det andet, men vinden forklarer ikke prisniveauet alene. Læs krigen og energipriserne: hvad betyder det for dig?
• Tid på døgnet. Prisen følger også klokken. 75 af de 100 dyreste timer begyndte kl. 18, 19, 20 eller 21, og kun 1 af dem lå i den mest blæsende fjerdedel.

Det betyder, at du ikke kan aflæse dagens elpris på vindmøllerne. En blæsende dag er oftere billig, men ikke altid. Læs også DK1 og DK2: hvorfor er elprisen forskellig i øst og vest?

Hvad betyder det for din regning og et hjemmebatteri?

Spotprisen er kun en del af det, du betaler. Oveni kommer nettarif, afgifter, elselskabets tillæg og moms. Følger din elaftale spotprisen, kan en blæsende periode mærkes på prisen. Har du en fast pris, mærker du den ikke direkte. Læs hvornår er strømmen billigst og dyrest?

Spotprisen for næste døgn kendes dagen før, og siden 1. oktober 2025 handles den i kvarterer, hvor timetallene her er gennemsnit af fire kvarterer. Du kan altså se, hvornår det er billigt, men ikke planlægge efter vinden uger frem.

Et hjemmebatteri gemmer strøm fra billige timer til dyrere. Vores tal viser to ting, der er værd at vide. For det første kom de billige timer ikke kun, når det blæste: 10,3 procent af timerne i den mindst blæsende fjerdedel kostede 25 øre eller mindre, mod 16,9 procent i den mest blæsende. For det andet lå de dyreste timer oftest om aftenen, uanset vind. Et batteri, der styres efter prisen, ser prisen, ikke vinden. Vi regner ikke på, hvad det giver i kroner, og vi lover ingen besparelse. Det afhænger af din aftale, dit netselskabs tariffer og dit forbrug. Læs elpris hvert kvarter og et hjemmebatteri og elpris vinter 2026/27: hvad kan du styre?

Vi sælger hjemmebatterier, men vi tror ikke, du skal købe et på grund af vinden. Vil du se, hvad forbrug og tariffer betyder for dit hus, kan du kontakte os.

Sådan har vi regnet

• Produktion: Energi Data Service, datasættet ProductionConsumptionSettlement, time for time, kun prisområde DK1, 1. januar 2026 kl. 0 til 18. oktober 2026 kl. 1 (6.961 timer), hentet 28. oktober 2026. Vind er de fire kolonner for havvind og landvind (OffshoreWindLt100MW, OffshoreWindGe100MW, OnshoreWindLt50kW og OnshoreWindGe50kW), i MWh i timen. Energinet skriver, at data er cirka 99 procent korrekte efter 15 dage og normalt 99,9 procent efter tre måneder. Timer fra de seneste måneder kan derfor blive rettet lidt.
• Priser: datasættet DayAheadPrices, DK1, kvartersvis, kroner pr. MWh. Timepris er gennemsnittet af fire kvarterer, og øre pr. kWh er kroner pr. MWh divideret med 10. Priserne er uden moms, afgifter og nettarif. Energi Data Service regner kronerne ud fra europrisen og Nationalbankens kurs. Tyskland er prisområdet DE i samme datasæt.
• Fjerdedele: de 6.961 timer er sorteret efter vind og delt i fire grupper på 1.741, 1.740, 1.740 og 1.740 timer. Grænserne er cirka 663, 1.614 og 2.890 MWh i timen. Månedstabellen og tidsrumsopgørelsen deler hver måned og hvert tidsrum for sig (dansk tid).
• Rangkorrelation (Spearman) er regnet på timernes rangering. Almindelig korrelation er minus 0,23.
• Nettoeksport: summen af kolonnerne for Norge, Sverige, Tyskland, Nederlandene og Storbritannien, hvor negative værdier er eksport. Forbindelsen over Storebælt er ikke med. Forbrug gennem nettet er kolonnen GrossConsumptionMWh (inklusive nettab) minus SolarPowerSelfConMWh og LocalPowerSelfConMWh, som Energinet anbefaler. Selvforbrug af lokal produktion indgår ikke i Energinets tal fra 1. september 2026.
• Gaspris: datasættet GasDailyBalancingPrice, kolonnen EEXSpotIndexEUR_MWh (EEX Day European Gas Spot Index), månedligt gennemsnit af dagsværdier. Oktober er til og med 26. oktober.
• Forbehold: Det er en sammenhæng på ét års data i ét prisområde, ikke en årsagsforklaring. Vi har ikke undersøgt vejret, udlandets vind eller hvilke værker der satte prisen i hver time. Vi lover ingen prognose.

Kilder

Tjekket 28. oktober 2026.

• Energinet, Energi Data Service: ProductionConsumptionSettlement (egen beregning, hentet 28. oktober 2026)
• Energinet, Energi Data Service: DayAheadPrices (egen beregning, hentet 28. oktober 2026)
• Energinet, Energi Data Service: GasDailyBalancingPrice (egen beregning, hentet 28. oktober 2026)
• Energinet: Hvad påvirker elpriserne i Danmark? (notat, september 2016) (side 3 og 4, læst 28. oktober 2026)
• Forsyningstilsynet: Volatile elpriser og fælles europæiske markedsinitiativer (juni 2025) (side 6, 8 og 10, læst 28. oktober 2026)
• Nord Pool: How is the electricity price calculated? (læst 28. oktober 2026)

Ofte stillede spørgsmål

Falder elprisen, når det blæser?

I gennemsnit ja. I Vestdanmark var spotprisen 66,4 øre pr. kWh i den mest blæsende fjerdedel af timerne i 2026 og 91,2 øre i den mindst blæsende. Men der er stor spredning, og sammenhængen er svag.

Hvad er merit order?

Rækkefølgen, børsen bruger til at dække forbruget: den billigste produktion først, og den sidste, der skal bruges, sætter prisen for alle. Vind og sol har de laveste marginalomkostninger, så de står forrest.

Hvor stor er forskellen mellem blæsende og vindstille timer?

24,8 øre pr. kWh mellem den mest og mindst blæsende fjerdedel i 2026, uden moms, afgifter og nettarif. Forskellen varierer fra 9 øre i februar til 79 øre i september.

Hvorfor er elprisen høj, selv når det blæser?

Fordi Danmark er en del af et fælles marked, og fordi forbrug, tidspunkt og brændselspriser også tæller. I den mest blæsende fjerdedel var 16,9 procent af timerne stadig over 100 øre.

Kan jeg planlægge efter vinden?

Ikke langt frem. Spotprisen for næste døgn kendes dagen før. Vores tal siger noget om gennemsnit, ikke om, hvad prisen bliver i morgen.

Er det spotprisen eller min pris, der falder?

Det er spotprisen. Din pris består også af nettarif, afgifter, elselskabets tillæg og moms. Følger din aftale spotprisen, kan du mærke bevægelserne, men kun som en del af prisen.

Kan et hjemmebatteri udnytte, at det blæser?

Et batteri kan gemme strøm fra billige timer til dyrere timer. Det styres efter prisen, ikke efter vinden, og vi lover ingen besparelse.